Kimchi-kram fra 2015f

Efter 12 timer i 10.000 meters højde, lander vi spændte som flitsbuer i Seoul. Vi ved ikke helt hvad vi går ind til og summer af forventning, da vi ankommer til den koreanske metropol. Her bor 10 millioner mennesker side om side i neutrale, ensfarvede højhuse.

Man forventer, at 10 millioner mennesker udleder en vis mængde støj, men i Seoul er der stille. Bomstille. Så når 27 larmende, grinende (og ikke-asiatisk udseende) gymnasieelever kommer på besøg, går det ikke ubemærket hen.

Da vi ankommer til vores partnerskole Sangam High School, er stilheden imidlertid forbi. Dét øjeblik vi træder ind, bryder eleverne ud i spontan jubel og klapsalver. Da vi når spisepausen skærer pigernes skrig gennem luften, når de har fået taget billeder med drengene, der ifølge dem, alle ligner Leonardo DiCaprio.

Man skal holde tungen lige i munden for at undgå divanykker, når folk begynder at græde bare fordi du vinker eller smiler til dem. Det bliver nok det hårdeste ved at vende hjem til Danmark. Vi kommer til at savne den konstante sværm af jubel og komplimenter, der forfølger os på skolens gange. Sådan et koreansk heppekor ville ikke være helt dårligt en grå mandag med fire moduler.

Den koreanske skole er uden tvivl meget langt fra den danske. I billedkunst skal vi male vores egne traditionelle vifter og inden vi går i gang meddeler læreren alvorligt: “If you make mistake on fan – you fail.” Intet er helt for sjov i den sydkoreanske skole – ikke engang at lave børnehavetegninger på en vifte.

Men forandringen lurer under overfladen. De unge ønsker et andet liv end det, de har udsigt til i dag. Dog kæmper de mod et rigidt skolesystem, der ikke ligefrem efterlader luft i kalenderen til politisk engagement. Deres forældre er konservative, og selvom de vil det bedste for deres børn, har de svært ved at forstå de unges trang til forandring. Mange af de unge vi snakker med, har andre drømme end universitetet; de vil være mekanikere eller illustrere børnebøger. Én fortæller endda, at hun har fået en ny drøm: I stedet for at læse til ingeniør vil hun flytte til Danmark og åbne en karaoke-bar.

I så fald kan I altid finde os dér for at dulme vores post-Sydkorea blues med en omgang Gangnam style!

Kimchi-kram fra 3f