Kinadag!

Følgende er opsamlingen på et arrangement afholdt på skolen i marts, 2014.

I marts samledes alle tre Kinaklasser på flæsketorvet for at dele deres fælles kultur og sproginteresser omkring Kina. Dagen blev skudt i gang med et oplæg fra vores egne Anders Remmer om den kinesiske kontroversielle kunster, Ai wei Wei, hvorefter vi så dokumentaren ” Ai Wei Wei The fake case”. Efterfølgende fik vi besøg af instruktøren Andreas Johnsen, som svarede på de mange spørgsmål der var til hans erfaringer og venskab med Ai Wei Wei.

Efter en frokost med kinesiske snacks blev klasserne delt op på tre blandede workshophold og deltog i workshops om sociale medier i Kina, gavegivning og reciprocitet i Kina samt en times dragedans ledt af kinesiske akrobater. Dragen er den eneste i København og var blevet lånt til os af den kinesiske ambassade.

Flere billeder fra dagen følger!